Globalt netværk

FCM's globale virksomhed spænder over mere end 90 lande. FCM Travel Solutions er en af de eneste rejsestyringsrådgivere, som råder over ledelses- og driftsstrukturer med fokus på hele syv regioner, herunder Nordamerika, Latinamerika, Asien og Stillehavsområdet, Vesteuropa, Centraleuropa, Mellemøsten/Indien og Afrika. Vores verdensomspændende rækkevidde giver os adgang til et globalt netværk af eksperter og koordinerede systemer, som giver vores kunder verdens bedste priser til enhver destination året rundt.

FCM's globale netværk har en fælles "virksomheds-dna", som er baseret på én og samme filosofi og kultur. I hvert land får du professionel og sikker hjælp fra teams, som sætter en ære i at levere lokal, fleksibel og personlig service.

FCM's netværk drager nytte af sin stærke globale tilstedeværelse, sine veletablerede brancherelationer og ikke mindst Flight Centre-brandets verdensomspændende gode ry. Alle Flight Centre Travel Groups brands indgår i et globalt netværk bestående af mere end 2.500 butikker og 18.000 medarbejdere på verdensplan, som er med til at styrke vores virksomhedsnetværk.

Uanset om du vil rejse internationalt eller konsolidere dine rejseaktiviteter og -udgifter i flere lande, vil du altid kunne drage fordel af vores globale erfaring, rækkevidde og forhandlingsposition.