Flypriser

Home>> Flypriser

Internettet har skabt en forestilling om, at det er nemt at gennemskue prisstrukturen inden for flytransport. Selv om det er blevet nemt at bestille en billet på nettet, er det dog langt fra sikkert, at det er den billigste eller bedste løsning.

Hvorfor?

De fleste selskaber er medlem af alliancer og tilbyder priser og betingelser på hinandens fly. Samtidig har det enkelte selskab måske 12 forskellige priser på et og samme fly lige fra fleksibel business class til restriktiv enkeltbillet.

Kombinationen af dette udbud er ensbetydende med at der kan være op til 100 forskellige priser på en enkelt flystrækning. Mange af priserne er meget tæt på hinanden, men ganske ofte er der betydelig forskel. Til hver pris er tilknyttet er række regler lige fra antallet af dage på destination til hvornår billetten skal bestilles før afrejse og udstedes efter reservation.

Hvis kapaciteten ikke er udnyttet fuldt ud åbner de forskellige selskaber for flere pladser til de billige priser. Det er hermed muligt at den, der reservere senere rent faktisk kan opleve en lavere pris.

Flypriser er ofte billigere hvis der rejses midt på dagen og dermed dyrere hvis man vil rejse morgen eller aften. Dette skyldes at luftfartsselskaberne udnytter forretningsmandens behov for at udnytte dagen bedst muligt.

Sæsoner kan også have indflydelse. Da stort set alle selskaber er en høj belægning om sommeren er der ikke så mange billige billetter til salg og ofte er business class eller Economy flex det eneste alternativ om sommeren. Uden for sæsonerne er der selvfølgelig forskel på rejsen mandag og fredag og midt i ugen. Derfor kan sommeren være dyr for den enkelte virksomhed.

Det er ikke småpenge der tales om. Der er tale om tusindvis af kroner i forskel.

Der er mange flybilletter, man ikke kan købe via nettet uden at have faglig indsigt. Begreber som:

  • Fleksible billetter.
  • Billetter med restriktioner.
  • SAS såkaldte oneway koncept.
  • Sakse billetter.
  • Omvendte eller valuta billetter.
  • Såkaldte lavprisselskaber med anden forretningsmodel.
  • WEB billetpriser med særregler.
  • Standby billetpriser.
  • Charterselskabers flypriser.
  • Priser inkluderet andre ydelser som for eksempel hotelophold eller fortæring.

Det er begreber som er med til at skabe en uigennemsigtig verden.

Hvad betyder denne prisstruktur reelt for virksomheden?

Et par eksempler kan hjælpe på forståelsen:

SAS og det Polske luftfartsselskab (LOT) har hver sine priser og regler på samme morgenfly Warszawa til København. Flyer et LOT fly men med forskellige numre hvis man bestiller en billet som SAS eller LOT. Der har vi rent faktisk sparet en kunde 750 dkk ved at bestille billetten som en SAS billet i stedet for en LOT billet.

En anden rejsende skulle fra Brasilien til Danmark. Flyet over Atlanten var et fysisk Air Portugal (TAP) fly i samarbejde med blandt andet Varig, men ved at bestille billetten på et Varig nummer besparede kunden 5000 dkk.

Andre gange er det omvendt!

Denne jungle er svær at gennemskue når man surfer i Cyberspace! Derfor anbefaler vi at virksomhederne sparer tid og penge ved at benytte de neutrale reservations maskiner vi leverer. De kan skabe større gennemsigtighed end ved at bruge det enkelte luftfartsselskabs reservations maskine.

Nogle andre konsekvenser ved at benytte de billige billetter er:

  • Generelt er billige billetter lig med omkostninger i tilfælde af ændring eller annullering.
  • Billetter skal normalt udstedes senest 72 timer efter bestilling.

Det kan koste en rejsende eller rejsebestiller op til flere timer at gennemgå alle muligheder, for at opnå den bedste pris til den ønskede rejse.

Denne udvikling har skabt et ugennemsigtigt marked, hvor selve prissætningen ikke er et udtryk for luftfartsselskabernes omkostninger, men af markedsprisen.